Langelinie og den lille havfrue
Langelinie (oprindeligt Den Lange Linie) er en havnestrækning på Østerbro i København,
der strækker sig ca. 1,5 km. fra Nyhavn til et lille fyrhus for enden af Langeliniekajen.
Blandt de markante bygningsværker i området er den engelske Sankt Albans Kirke i nygotisk stil fra 1887,
Frihedsmuseet og restaurant Langeliniepavillonen, oprindeligt opført 1902, genopført i 1958 efter sabotage
under 2. verdenskrig.
Området rummer desuden en række monumenter og mindesmærker, bl.a. Gefionspringvandet (1908),
mindesmærket for omkomne danske søfolk (1928) og den mest kendte, Den Lille Havfrue (1913
Den Lille Havfrue er en skulptur på Langelinie, der byder rejsende velkommen i Københavns Havn.
Den skal illustrere H.C. Andersens eventyr af samme navn. Den lille havfrue var en gave til København, skænket af brygger Carl Jacobsen og udført af billedhuggeren Edvard Eriksen. Som model til skulpturen brugte Edvard Eriksen sin kone, Eline Eriksen. Statuen blev opstillet permanent på Langelinie den 23. august 1913 og er en af Danmarks største turistattraktioner.
I september 2006 blev skulpturgruppen Det genmodificerede Paradis af kunstneren Bjørn Nørgaard indviet ved Langelinie. Denne skulpturgruppe står få hundrede meter fra Den lille Havfrue, og en af skulpturerne i gruppen er også en havfrueskulptur: Den genmodificerede Havfrue.
Foto: Christian Alsing