da
en
  • Tripadvisor
  • Facebook
  • Google+

Beliggenhed

Transport Information

Hotel Christian IVs centrale beliggenhed gør det let at benytte offentlige transportmidler. Under 10 minutters gang fra hotellet finder man Kongens Nytorv og Nørreport som er knudepunkter for metro, busser, S-tog og regionaltog.

Metroen har retning mod lufthavnen, Vestamager og Bella Centret samt Vanløse. Kommer du direkte fra lufthavnen, tager det kun 12 min til Kongens Nytorv med metroen.

Fra Nørreport går regionaltogene direkte til Nordsjælland, Malmø, Fyn og Jylland samt alle S-togs linjer.

Flere buslinjer krydser også Nørreport og Kongens Nytorv. Fra Hovedbanegården går buslinjerne 1A og 26 til Kongens Nytorv samt Store Kongensgade, som er det tætteste stop på Hotel Christian IV. Herfra er der kun en lille gåtur til hotellets hoveddør.

Bus 11A er en lille bus, der kun kører mellem nogle af de større turistattraktioner i indre by. Den stopper blandt andet ved Nyhavn, Nørreport og Hovedbanegården.

Hovedstadsregionen er opdelt i zoner, og man køber billetter alt efter det antal zoner man skal rejse. Billetterne købes på bussen eller på stationerne og kan bruges i S-tog, metro og busser. Aldersgrænsen for en børnebillet er 16 år og prismæssigt ca. halvdelen af en voksenbillet. Børn til og med 11 år kan rejse gratis med en voksen.

Vi anbefaler at besøge rejseplanen for at planlægge turen.

Parkering

Planlægger du at ankomme i bil og ønsker at parkere, har vi en aftale med Onepark perkeringhus under 100m fra hotellet. Billetter gyldige i 24 timer kan købes på hotellet til DKK 195 (normalpris DKK 380). Afhent billetten ved ankomst på hotellet.

  • Hotel Christian IV i hjertet af København
  • Hotel Christian IV
  • Forårssol foran Hotel Christian IV