da
en
  • Tripadvisor
  • Facebook
  • Google+

Forretningsbetingelser

Betalingsbetingelser

Med mindre andet er angivet, skal opholdet betales med det fulde beløb (100%) ved afrejse.

Depositum

Hotel Christian IV forbeholder sig ret til at opkræve depositum på 25% af bestillingssummen ved reservationer i sommersæsonen, på helligdage og ved større gruppereservationer. Depositum forfalder 30 dage efter bestilling, og indbetales depositum ikke rettidigt, annulleres reservationen.

Online booking

Ved online booking skal opholdet garanteres med et kreditkort. Verificering af kortet foretages via DIBS (Dansk Internet Betalingsservice), der er godkendt af PBS. Verificeringen af kortet kan resultere i, at et beløb bliver reserveret på kortet. Penge vil ikke blive trukket inden ankomst med mindre tydeligt angivet.

Ved forudbetalte ikke-refunderbare reservationer trækkes det fulde beløb ved reservationstidspunktet. Det er ikke muligt at lave ændringer efterfølgende. Afbestilte eller forkortede ophold vil ikke modtage nogen refusion.

Ændrings- og afbestillingsbetingelser

Ændring og afbestilling af individuelle fleksible reservationer skal ske skriftligt pr. e-mail til reception(at)hotelchristianiv.dk minimum 24 timer inden ankomst (kl. 14). Ikke-refunderbare reservationer er undtaget og kan ikke ændres eller refunderes.

Overskrides afbestillingsfristen, eller ved udeblivelse, betales for den første nats bestilte ydelser.

Afbestilling af gruppe reservationer

Afbestilling af en gruppe reservation på 8 værelser eller derover skal ske skriftligt senest fire uger inden dato for afviklingen af det bestilte ophold. Bestilles under 8 værelser henvises til vores normale ændrings- og afbestillingsbetingelser.

Ved afbestilling af hele gruppereservationen eller ved reduktion på mere end 20 pct. til og med 7 døgn før afvikling af det bestilte ophold kræves en godtgørelse, der svarer til 50 pct. af prisen for de afbestilte ydelser. 

Senere end 7 døgn før opholdet af det bestilte kræves godtgørelse, der svarer til 75 pct. af prisen for de afbestilte ydelser. Reduktioner under 20 pct. kan dog foretages uden beregning indtil 24 timer før ankomsten.

Force majeure

Såfremt opholdet forhindres pga. force majeure (naturkatastrofer, strejke, krigshandlinger, optøjer og lignende), er Hotel Christian IV ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold.

Ved tvivlsspørgsmål henvises til hotel- og restaurationsbranchens generelle forretningsbetingelser.

  • Hotel Christian IV i hjertet af København
  • Hotel Christian IV
  • Forårssol foran Hotel Christian IV