Hotel Christian IV byder velkommen i trygge omgivelser.

Vi følger myndighedernes anbefalinger for en ansvarlig håndtering af Coronavirus/COVID-19.

Nedenstående information giver et indblik i de forholdsregler vi har taget, for at minimere risikoen for smitte og samtidig sikre vores gæster den bedste oplevelse på Hotel Christian IV.


Kapacitet

Alle gæsteområder vil have begrænsninger i forhold til antal gæster – vi forventer dog ingen eller kun meget korte ventetider.

 

Begrænset fysisk kontakt

Vi byder velkommen uden brug af håndtryk, kram og lignende og begrænser den fysiske kontakt til dig som gæst. Dette er også gældende internt mellem medarbejdere.

 

Håndsprit

Virus er følsomt over for desinfektion med ethanol, og af den grund har vi sat pumper med håndsprit op på fælles arealer, såsom reception, lobby og gange. Vi opfordrer til at dette benyttes ofte, i kombination med en høj frekvens af håndvask. Dette er også gældende for vores medarbejdere.

 

Sundhedsmyndighedernes anbefalinger til personlig hygiejne

Vi følger sundhedsmyndighedernes 5 råd til beskyttelse af vores gæster og os selv.

 

Øget rengøringsfrekvens

Vi har øget rengøringsfrekvensen for at sikre, at rengøringen altid er af højeste standard, så alle vores faciliteter og omgivelser fortsat er trygge at benytte. Vi rengør alle kontaktflader hyppigt og tørrer løbende alle overflader af med desinficerende midler samt spritter håndtag, gelændere, elevatorknapper etc. af.

 

Hvad kan du som gæst bidrage med?

Vær bevidst om at beskytte dig selv med øget håndhygiejne og udvis mest muligt hensyn overfor andre, med baggrund i myndighederne og sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi ønsker at beskytte gæster og hinanden og håber på alles opbakning og forståelse.

 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os på; reception@hotelchristianiv.dk

 

Venlige hilsner,

Teamet på Hotel Christian IV