Mad, Kultur & Shopping

København er en fantastisk by med et væld af muligheder. Der er dog steder, der skiller sig ud fra mængden. Vi vil gerne dele vores viden om byen; hvor skal du spise i København? Hvad skal du se i København? Brug vores vejledning til at gøre det lettere at få et overblik over, hvad der er nyt, og hvad du absolut ikke må misse, når du bevæger dig rundt i byen. Vi håber du vil bruge disse alternative forslag til København. De er skrevet af personalet på Hotel Christian IV;  vi bor i byen, bruger byen og kender den ud og ind.

MAD

Hvis du holder af god mad, er København den perfekte destination til en forlænget weekend. Madscenen i København er ekstraordinær og udvalget vokser konstant.

Du kan finde alt fra små hyggelige lokale restauranter til restauranter, hvor omgivelser og kvalitet skaber en gourmetoplevelse. Senest har madmarkedtrenden ramt København, og hvor du end går hen har du noget godt i vente. 

KULTUR

Københavns og Danmarks kulturelle historie går længere tilbage end de første nedskrivninger i det 12. århundrede. Vi danskere er stolte af vores lille nation, og vi ynder at fortælle om og vise turister vores yndlings-områder i København.

I København finder du talrige attraktioner og museer; en række af dem endda med gratis adgang. Desuden ligger mange af disse museer og attraktioner tæt på Hotel Christian IV.

SHOPPING

Er shopping en sport lige for dig? Så vil København få dig til at svede! Danmark er kendt for minimalistisk og sofistikeret design - både hvad angår tøj, smykker og indretning.

Mærker som Royal Copenhagen, Lego, Georg Jensen, Ganni og Mads Nørgaard har alle deres flagship stores i hjertet af København - kun få minutters gang fra Hotel Christian IV. Tag en ekstra kuffert med og slå dig løs!

SE VORES INTERAKTIVE KORT OVER MAD, KULTUR & SHOPPING I KØBENHAVN